Det er en kæmpe stor udfordring at skulle pakke hele sit hjem ned, når man skal flytte. Der er så mange ting, der skal sorteres ud i, og det er naturligvis altid en rigtig god idé at sørge for at smide de ting ud, du ikke ønsker at gemme, inden du begynder at pakke dit hjem ned for at flytte over i din nye bolig.
Du er helt sikkert allerede begyndt at overveje, hvor mange flyttekasser du har behov for, for at kunne pakke alle dine ejendele ned og få dem flyttet sikkert over i dit nye hjem.
Der findes en tommelfingerregel om, at du har brug for halvdelen af det antal kvadratmeter, du bor på, for at kunne pakke alting ned i flyttekasser. Det vil altså sige, at hvis du har en 100 kvm bolig, så vil du skulle bruge ca. 50 flyttekasser til at kunne pakke det hele ned.
Det er naturligvis en regel med modifikationer, for hvis du bor meget minimalistisk og dermed ikke har særlig mange ting i hjemmet, så ville du skulle bruge færre flyttekasser. Eller hvis du vælger at gå med senior eller junior kasser og dermed forskellige størrelser, så vil det også påvirke dette tal.
Men det er en meget god huskeregel, når du prøver at finde ud af, hvor mange flyttekasser du har brug for. Det er nemlig rigtig ærgerligt at ende med at have for få flyttekasser, når du er ved at pakke dit hjem sammen.
Mere om at flytte: Se denne blog.
Begynd at pakke i god tid
For at finde ud af, hvor mange flyttekasser, du har behov for, er det altid en god idé at begynde at pakke i så god tid som muligt. Du kan starte med alle de ting, du ikke bruger til hverdag og som du dermed sagtens kan undvære indtil du er flyttet.
På den måde får du en bedre fornemmelse for, hvor meget dine ting fylder i én flyttekasse, og det bliver dermed nemmere for dig at fornemme, hvor mange flyttekasser du har brug for i alt.
Sådan pakker du bedst dine flyttekasser
Først og fremmest skal du finde et sted, hvor du kan finde nogle gode og billige flyttekasser, der også er godkendt af professionelle, så du er sikker på at få nogle gode kasser, der kan holde til flytningen, og som dine ejendele kan være sikre i.
Dernæst er det vigtigt, at du forsøger at huske på, at hver enkelte flyttekasse helst ikke skal være for tung. Det betyder, at du ikke kun skal putte tunge ting i én flyttekasse, men at du skal dele det ud på flere kasser og huske at fylde lette genstande i alle flyttekasser også.
Det er også en god idé at pakke kasserne efter rum, så du bedre kan pakke dem ud igen. Det gør det meget nemmere for dig selv.
Efterfølgende kan du bruge dine flyttekasser til opmagasinering af de ting, du ikke har plads til derhjemme. Du kan leje opbevaringsrum i byer som Odense, Aalborg og Kolding.